Logaldallan Sámi joatkkaskuvllaid stivrras, ja Sámi joatkkaskuvla ja boazodoalloskuvllas, dálvi 1993/94.
Go logaldallan lea guovttegielatvuođa birra, lea maiddái veahá giellaseaguhus logaldallamis. Dá lea veršuvdna mas lea dárogiella váldogiellan
Sámi Allaskuvlla lágiidii mannnan jagi kurssa nubbigieloahpahusa ja guovttegielalaš oahpahusa birra. Sullii 20 oasseváldi gaskkas ledje 3 oahpaheaddji sámi joatkkaskuvllain; Trygve Guttorm ja Martin Pope Kárášjogas ja mun Guovdageainnus. Sámi Oahpahusráđi joatkkaskuvlabágadalli Hans Arild Holmestrand lei maiddái mielde kurssas. Muđuid ledje vuođđoskuvla- ja allaskuvlaoahpaheaddjit ja Oahpahusráđđebargit.
Kurssa maŋimus beaivvi mii ráhkadeimmet plána mo mii sáhttit atnit dan maid mii leat oahppan nannet guovttegielalaš oahpaheami sámi skuvllaid. Okta oassi plánas lei ahte oasseváldit sámi joatkkaskuvllain berret muitalit kurssa birra Sámi joatkkaskuvllaid stivrii.
Mii geat orrot Norggas jurddašit dávjá ahte Guovdageainnus ja Kárášjogas lea erenoamáš dilli, go dáppe leat guokte giela. Muhto máilmmis leat eanet guovttegielalaš olbmot go ovttagielalaččat. Ja jus mii geahččat rájiid badjel mii soaitit gávdnat juoidá mii sulastahtášii min diliid, ja mii livččii ávkkálaš midjiide. Ja soaitá leat maiddái nu ahte mii ipmirdit eambbo iežamet diliid jus veardidit earáid diliid ektui.
Guokte vuostaš vahku mis ledje guokte oahpaheaddji Walesas. Soai muitaleigga sin gielladili birra, ja čájeheigga sin oahpaheamevugiid. De soai bijaiga min atnit daid vugiid ráhkadit iežamet oahpponeavvuid. Sáhtán dás čájehit moadde ovdamearkka. Dát oahpponeavvut leat ráhkáduvvon inspirašuvnna vuođul maid oaččuimet Walesas. Oahpahusa ulbmil lea ahte oahppit galget šaddat guovttegielalaččat. Jus eai šatta aktiivalaš guovttegielalažžan de juoidá lea boastut. Jáhkimis ii leat oahppiid, muhto oahpaheami sivva.
Dáppe Guovdageainnus lea nu ahte sii geain lea sámegiella eatnigiellan šaddet guovttegielalaččat, muhto sii geain lea dárogiella eatnigiellan báhcet ovttagielalažžan. Manin lea nu? Danin go lea status leat ovttagielalaš. Lea leamaš nu ahte diehtováilu attii státusa, nu guhká go gulai álbmogii mas lei fápmu.
Walesas lea aitto nuppi láhkái. Doppe lea status leat guovttegielalaš. Sullii 18% álbmogiin lea valisagiella eatnigiellan, muhto giella lea geatnegas fágan buot skuvllain, maiddái dakkár guovlluin gos giella ii leat beaivvalažžat anus šat. Jus veardidit, árvidan ahte ii leat nu guhkkin eret duohtavuođas ahte 18% hupmet sámegiella innmárkkus ja Davvi-Romssas. Muhto valisagiella fágan ii leat go vuolimus dássi, ja sii eai ane dan dohkkalaš, go eatnasat eai satta doaibmalaš guovttegielalaččat nie. Danin eanet ahte eanet skuvllat addit oahpahusa valisagillii, maiddái ohppiide geain lea eŋgelasgiella eatnigiellan. Muhtin skuvllas váhnemat mearridedje ahte valisagiella galggai leat skuvlla váldogiella, vaikko dušše 10% dain váhnemiin ieža máhte valisagiela. Jus veardidit fas, lea dego skuvllat Leavdnjas ja Gáivuonas mearridedje atnit sámegiella váldogiellan.
Kursaloahppa lei vahkku Walesas. Ja háliidan čájehit didjiide moadde čouvgagova mii sáhttá muitalit veahá Walesa giellapolitihka birra ja soaitá addit moadde jurdaga maid mii sáhttit dáppe bargat.
1. This is Wales, as they say: Cymru - yr hen
wlad.
2. Welsh countryside - seen from the train
3. In last century South Wales was heavy industrialized, and people came
from all welsh cuontryside to work in coal mines. But the last years most
of the mines are closed down and unemployment is very high.
4. We meet the Welsh language politics: All signs of placenames are in both
languages, and all telephone boxes.
5. Dá lea buot kursaoasseváldit olggobealde Coleg i Drindod.
6. Allaskuvlla studeanttat leat iskan gielladiliid ja dat čájahus
feaskáris čájeha bohtosiid.
7. Áigečállagat walesagillii.
8. Logaldallan skuvlagiela birra. Logaldalli lea giellaplánejeaddji
Dyfed-nammasaš fylkkas. There are three kinds of schools in Dyfed. The
red are category A-schools with Welsh as the main medium of education. The
green are category B-schools with English as the main medium, but some subjects
in Welsh. The blue are category C-schools where Welsh is only a subject,
like English in Norwegian schools.
9. Inside of Trinity College is one of many resource centers, where students
and teachers can come and see what books and oapponeavvut there are.
10. Here they have collected papers from different schools.
11-12. Sihke oahpaheaddjit ja oahppit leat ceahppi ráhkadit
buotlágán govaid.
13. Fire car in Carmarthen.
14. Road signs in Carmarthen. Even English names are also written in Welsh.
15. We go to the countryside to visit schools. There are often the signs
only with Welsh names.
16-17. Ysgol Beca is a category A-school
18. Kelttaid historjjá. Kelttat orro dološ áiggi olles
brihttalaš sulluin, dál eanemusat Walesas, Irlanddas ja Skotlanddas.
19-20 Language centre English speaking children who move to areas where the
education is in Welsh go to Language Centres for some days a week until they
have learnt enough Welsh to follow normal classes.
21. Many young people leave Wales to look for work, instead of them come
a lot of English people who want to buy houses. These posters with "For sale"
were almost everywhere.
22. SIMTRA lea teknologasaš guovddaš mii lea rabas buohkaide.
23. Castle
24-26. Ysgol y castel
27. Leirskole, Llangrannog. Oahppit leat leairaskuvllas 4 vahku jagis. Doppe
sii galget hupmat dušše Walesagillii 28. Çuoiganluohkká
muohtaga haga.
29. Jus oahppit eai máhte doarvái jearrat borramuša
walesagillii, de sii sáhtet geahččat seainnis.
30. Riiden lea hui populeara.
31. Ja mii beasaimet maiddái geahččalit makkár
fálaldagat sis lei.
32. Aberystwyth lea Hammarfeasta-sturrosaš gávppot mas lea
universitehtta.
33. Doppe mii finaimet girjelágadusa mii attii olggos sihke oahppogirjjiid
ja eará girjjiid walesagillii.
34. Ja mekanihkkároahpaheaddji fertii dieđusge govvidit dán
girjji.
35. Bieggamillut
36. Maŋimus eahket Trinity Allaskuvllas ja Skánit-delegašuvdna
lea váiban.
37. Ja loahppas mii lávlluimet sámi ja cymralaš
našunallávllagiid. Jahkkimis lea vuosttaš geardi ahte Sámi
Soga Lávlla lea čuojahuvvon hárppain.
Nuppi kursaoasit mis lei logaldalli man namma lea Kamil Øzerk. Son lea Kyprosis eret ja bargá pedagogalaš instituhtas Oslos. Øzerk lea čállán golbma girjji guovttegielalašvuođa ja guovttegielelaš oahpaheami birra. Su vuolggahansadji lea sisafárrejeaddjit Oslos. Norggas leat sullii 200000 olbmo geain lea eará eatnigiella go dárogiella ja sámegiella ja badjál 20000 sis vázzet skuvlla. Sis lea vuoigatvuohta oažžut oahpaheami iežaset gielas muhto ii ge iežaset gillii, nugo sámiin prinsihpalaččat lea. Dát lea Øzerka mielas okta váldosivva dasa ahte stuora oassi amasgielat ohppiin ožžot hui heajos árvosániid ja hárve sis ožžot joatkkaskuvlaeksamena. Øzerk beroštii erenoamážit fágalaš ovdaneamis, ja ahte galggai atnit buot gielamáhtu mii sis lea go galget oahpahit sin fágalaš máhtu. Váldojurdda lea ahte oahppit galget oahppat fága ja giela oktanaga ja ahte goappašat giela galget ádnot fágalaš oahpaheamis. Nie galget fágalaš ja gielalaš ovdaneapmi mannat giehtalagaid ja nannet goappa guimmiiska. Jus oahppit galget šaddat áibbas guovttegielalaččat ja máhttit fágaid sisdoalu goappašiid gillii, sii fertet sihke oažžut oahpaheami goappašiid gielas ja gillii ja besset hupmat goappašiid giela luonddulaš birrasis.
Mii hupmat eatnigiela, nubbi giela ja amasgiela birra. Muhto mii lea nubbi giella? Doahpa ii leat leamaš anus go sullii 20 jagi. Ovdal earuhedje dušše eatnigiela ja amasgiela. Ain ii leat áibbas čielggas mii lea nubbi giella. Velá sámi joatkkaskuvlaguovttos eaba ane dan juste seamma láhkái. Pedagogalaš definišuvdna sáhttá leat: Giella maid lea ovttas eatnigielain gullan mánnávuođa rájes, ja maid ieš sáhttá muhtin muddui hupmat. Go olbmot sáddet bajás máŋgagielalaš servodagas, sis sáhttet leat moadde eatnigiela ja/dahje moadde nuppi giela. Amasgiella lea dakkár maid mii eat mánnávuođa rájes gullet luonddolaš birrasis, muhto maid mii oahppat, dábálaččat skuvllas dahje mátkkostemiin guovlluin gos giella lea anus. Sámi skuvllat eanaš ohppiin leat dárogiella dahje sámegiella 2. giellan.
Men det fins og ein politisk definisjon av andrespråk. Denne seier at for alle norsktalande samar er samisk andrespråk. Politisk er dette forståelig, ein vil ikkje kalle språket til sitt eige folk for framandt, men pedagogisk sett vil ein ofte ha mindre språklig grunnlag å bygge på enn når ein startar engelskundervisninga. Det må derfor være forskjellige opplegg og forskjellige fagplanar for samisk som 2.språk og som såkalla C-språk i vidaregåande skole. Dette har ikkje KUF forstått. I eit skriv i samband med Reform 94 seier dei at det er bruk for 2 fagplanar for samisk som 1. og 2. språk, da det dreier seg om morsmål og fremmedspråk. SUR har nok gjort det i prinsippet men har dei sørga for å hevde det overfor KUF?
Goalmmát kurssa logaldalli lea dánskalaš gii oahpaha dánskagiela Duiskkas, Bent Søndergaard. Søndergaard logai lea pedagogalaš jallavuohta gohčodit giela nubbin giellan ja de ii atte giela go 2-3 diimmu vahkus. Maid mii dahkat dáppe? Son ii lohkan giella ferte leat diibmoplánas dan mađe diimmut vahkus, muhto giella ferte leat anus ollu eambbo go 2-3 diimmu.
Det er mange måtar å bruke to språk på i undervisninga. Eg skal ikkje gå inn på det her, det står i den skriftlige framstillinga som dokker får kopi av. Eg vil bare understreke at dei færraste lærarar klarer å gi ei effektiv tospråklig undervisning dersom ikkje alle elevane er meir eller mindre tospråklige. Derfor er ein føresetnad for dette at skolane våre stiller krav om minimum ei passiv forståing av samisk ved opptak. For Guovdageaidnu sin del er dette vedtatt i prinsippet, men dårlig fulgt opp.
ULBMILAT
Dán vuođul ja skuvllaid ulbmilparagráfa vuođul lean geahččalan cealkit mii mu mielas berre leat guovttegielalaš sámi joatkkaskuvlla giellaulbmil: Buot skuvlla oahppit ja oahpaheaddjit galget máhttit čilget sin fágalaš máhtu iešguđetge fágain njálmmálaččat ja čálálaččat sihke sámegillii ja dárogillii. Lea go dát vejolaš? Ii leat. Ii ge 100%. Om vi brukar den målestokken vi no ein gang har i skolen, karaktersystemet, kan vi seie at forskjellen ikkje bør vere meir enn eit karaktertrinn etter som ein gjør det på eine eller andre språket. Den dagen alle elevar og lærarar som har vore på skolen i meir enn to år oppfyller dette, da kan vi seie at vi har ein god tospråklig skole.
1. HÁLDDAHUS / OLLES SKUVLA
1.1. Ii oktage bábir hálddahusas oahpaheddjiide ja ohppiide dušše dárogillii.
1.2. Nammadit giellajoavkku mii bargá giellaovdánahttinbargguin ja mii čuovvu mielde mo dát bargoplána ovdána. Giellajoavkkus galgá leat sihke hálddahusáirasat ja dábálaš oahpaheaddjit.
2. OSSODAGAT
2.1. Ossodatčoahkkin: Mo atnit min ossodaga giellamáhtu buoremusat ohppiide?
3. KLÁSSAIN
3.1. Klássaráđđi gos buot klássa oahppit ja oahppaheaddjit ovttas ságastallet giellaáššiid birra.
4. FÁGAIN
4.1. Oahpaheaddjit geain lea seamma fága ráhkadit plána mo čoaggit ja ráhkadit oahpponeavvuid ja tearpmaid.
5. BUOT OAHPAHEADDJIT
5.1. Verdeortnet. (Kollegabagadallan)
5.2. Plána mo bargat iežas giellaoahppamiin
Skal SJS sette tospråklighet hos alle elever og lærere som målsetting? Hva betyr det for: - elevinntak - tilbud om og krav til samiskkurs for lærere - ekstrakurs for elever, intensivkurs
Hva kan styret gjøre for å bidra til utvikling av - lærebøker (nyskriving og oversetting, særlig i samband med Reform 94) - utarbeiding av fagterminologi.
Hva betyr språkmålsettinga for språket i styrepapirer og på styremøter?
Om vi seier at tospråklig undervisning er best både for språklig og faglig utvikling, kjem så neste spørsmålet: Kordan gjennomføre ei tospråklig undervisning? Det finst fleire måtar å bruke to språk på i undervisninga:
1. Undervisningsspråket skiftar i forskjellige fag.
1.1. Skiftinga skjer etter ein plan.
1.2. Skiftinga skjer etter lærarane sine språkkunnskapar. Ein
slik form er gjerne ikkje planlagt og blir sett på som ei
naudløysing.
2. Det undervisas på to språk samtidig i klassen munnlig og/eller skriftlig. Årsakar til dette kan vere: - Det fins ikkje eit språk som læraren og alle elevane kan kommunisere på. - Dei kan ikkje kommunisere på det språket skolen ønskar å gi undervisning på. - Mangel på læremiddel og fagterminologi på det språket ein ønsker å bruke. - Pedagogiske grunnar, elevane oppfattar innhaldet bedre om dei får det på begge språk. - Ein brukar to språk for at elevane skal få inn faguttrykka på begge språka.
Når læraren brukar to språk kan det skje på fleire
måtar:
2.1. Læraren brukar eit språk skriftlig, eit anna munnlig. Dette
er i bruk i fleire tilfelle her på skolen, da gjerne med norsk skriftlig
og samisk munnlig.
2.2. Læraren brukar det eine språket skriftlig og munnlig, men
viser til faguttykk på det andre språket.
2.3. Det er to lærarar i klassen og dei brukar kvart sitt språk.
Eit eksempel er morsmålslærarar som er med i klassen og oversetter
for innvandrarelevar det ein annan lærar underviser på
hovudspråket. Eit anna er forsøket med samisk som
undervisningsspråk i Lavangen, der det er to tospråklige
lærarar i klassen. Den eine snakkar konsekvent samisk, den andre omsetter
til norsk når det trengs.
2.4. Ein brukar to språk systematisk gjennom ein undervisningssekvens,
f.eks. deler i ein innleiingsfase, ein hovudfase og ei oppsummering, der
det eine språket brukas i innleiing og oppsummering, det andre i
hovudfasen. Dette krev at alle elevar og læraren er tospråklige,
men alle treng ikkje kunne begge språka like godt.
________________________________________
Raporttat ja artihkkalat oahpahusa birra.
Eará čállosat sámegillii