Norgga sámepolitihkka - teoriija ja duohtavuohta Lohkkireive Min Áiggis 25.02.1994. Čálli lei Svein Lund, aviissas lea vuollaičálli Kato Johansen, Finnmkárkku RV

Norgga sámepolitihkka - teoriija ja duohtavuohta

Ráđđehus lea dál bidjan ovdan stuoradiggedieđáhusa sámepolitihka biira. Dás mii sábttit lohkat ahte "Regjeringen legger videre vekt på at samepolitikken i størst mulig grad er basert på samenes egne premisser... En vil søke á utvikle modellerfor større samisk selvbestemmelse på- områder hvor det vil være naturlig og rimelig" (Mii fertet siteret dán dárogillii, go dat lea čállojuvvon dárogillii, ráđđehus ii leat nagodan ráhkadit go hui oanehis čoahkkáigeasu sámegillii.)

Dát lei teoriija, muhto mii dáhpáhuvvá duohtavuodas?
* Diibmá oaččui Rio Tinto Zinc lobi ohcat diamánttaid Finnmárkkus almmá jearakeahttá Sámedikkis.
* Seammá jagi bođii Sámi vuoigatvuodalávdegotti riektejoavkku čilgehusa mii logai, ahte Norgga stáhta eaige sámit oamastit Finnmárkku eatnama
* Almmá jearakeahtta Sámedikkis iige suohkaniin, addá Eanandoallodepartemcnta lobi hukset máŋgga čuođi kilomehtara boazoáiddiid duoddara rastá.

Dáid áššiid birra stuoradiggedieđáhusa ii muital ii maidege. Ašši ášši maŋŋil stuoradiggedieđáhus addá čáppá gova, vaikko duohtavuohta lea leamaš áibbas eará ládje. Mii sáhttit namuhit moadde ovdamearkka:

Teoriija: Regjeringen anerkjenner at den har en rettsplikt til á sikre samisk kultur, herunder det malerielle grunnlaget. Denne rettsplikten vil en framover søke ivaretatt pä området det synes nødvendig, blant annet innenfor fiskeriene.
Duohtavuohta: Eanaš oassi sámi guolásteaddjíin leat vuotnabivdit. 70-80% sis bivdit ea- nemuserriid ("maksimalkvotaid"). 1990 rájes gitta 1994 rádjái sin dorskeearit eai leat lassánan go 7%, muhto olles earri lea lassánan 197%, trolerat leat ožžon 316% ja goalmmát eatnamat leat ožžon 528% eambbo.

Teoriija: Samlet sett gir de nåværende landbrukspolitíske prioriteringene et godt grunnlag for jordbruket i de samiske bosettingsområdene og bidrar dermed til å styrke de samiske samfunnene.
Duohtavuohta: Ráđđehus ohcá EO-miellahttovuođa

Teoriija: Regjeringen støtter opp om arbeidet som gjøres for at duodji kan utvikles som næring.
Duohtavuohta: Boahtte čavčča rájes duodji vuođđokursa heaittihuvvo sámi joatkkaskuvllas.

Teoriija: Alle, bäde samer og ikke-samer har rett til grunnopplæring i samisk.
Duohtavuohta: Oahppiin gildojuvvui sámegieloahpahus Álttás jagis 1992, danin go Áltá ii gula giellaláhkaguvlui.

Teoriija: Regjerínga mener det er viktig at organiseringen av samisk kulturminnevern sikres samisk styring og legger derfor vekt på Sametingets konklusjoner i det videre arbeidet med å bygge opp en samisk kulturminneforvaltning pá distríktsnivå.
Duohtavuohta; Birasgáhttendepartementa hilgu Sámedikki báikeevttohusa sámi kulturmuitokántuvrii.

Teoriija: Om stedsnavn: Når både norsk og samisk skrivemåte er fastsatt, skal offentlige virksomheter som hovedregel benytte begge former i tjenesten. Dersom et sted bare har samisk navn skal det brukes uten oversetting. I omráder der folk flest snakker samisk, skal det samiske navnet stå først.... I praksis gjelder loven alle offentlige organ, det vil si alle statlige, fylkeskommunale og kommunale organ.
Duohtavuohta: Poastadoaimmahus ain doalaha Kautokeino-nama. Statens Vegvesen (leago sis sámegiel namma oppanassiige?) doalaha dakkár namaid go Bredbuktnes ja Skolebukt Guovdageainnus ja dakkár seaguhus go Lavkavatn ja Gaggavatn Porsaŋggus. Kárášjogas leat ain Ásveien ja Finlandsveien.

Teoriija: I de kommende medlemsskapsforhandlingene med EF vil norske myndigheter påse at samiske interesser blir ivaretatt.
Duohtavuohta: Sámediggi manai sihke EO-miellahttovuođa ja EEO-šiehtadusa vuostá. Dát ii muitaluvvo dieđáhusas.

Teoriija: Andre offentlige organer bør gi Sametinget anledning tilå uttale seg ør det treffes vedtak i saker som hører inn under Sametingets arbeidsområde...
Duohtavuohta: Ole Briseid, ossodatdirektevra Oahpahusdepartementtas muitala jearahallamis 4.2.94: - Mii eat doala oktavuođa Sámedikkiin. Lea Gieldadepartementa mii dán dahká.

Teoriija: Gjennom konferanser i forskjellige samiske områder er samiske kvinner gitt mulighet til å definere hvilke behov det nasjonale distriktskvinnesenteret skal dekke.
Duohtavuohta: čakčat 1993 mearrida Stuoradiggi, ahte plánejuvvon guovlonissonguovddáš dattetge ii álggahuvvo.

Dát eai lean go moadde ovdamearkka. Sáhtášeimmet čállit ollu guhkit listtu. Manne ráddehus ii sáhte dadjat njuolga maid dahká? Danin go čáppa govva Norgga sámepolitihkas lea dehálaš oassi Norgga govas máilmmis, eanan mas lea máilmmi birasgáhttenministtar ja máilmmi ovddimus ráfišiehtadallit, mu juohká ráfebálkkašumi, ja mii lei vuosttaš eanan máilmmis, mii ratifiserii ILO-konvenšuvnna álgóálbmogiid birra.

Lea dál áigi rohttet čáppa gova eret ja geahččat mii duogábealde lea.

Finnmárkku RV
Kato Johansen


Til startsida

sveilund@online.no