Et av selskapa som satser stort i Finnmark er det finske oljeselskapet St1, som vil bygge ut Norges nest største inngrepsfrie område med bortimot 300 vindturbiner. Vi må ofre noe for klimaet, sier St1 Norges direktør for fornybar energi. Slik får vi krav om å ofre oss fra direktører og investorer i trygg avstand fra inngrepa, som sjøl ikke ofrer noe men tvert imot tjener gode penger på "klimatiltaka". Det er ingen som frivillig ofrer noe. Men det er noe og noen som blir ofra. Det er det vi fortsatt har igjen av inngrepsfri natur. Det er livsområdene til fugl, pattedyr, insekter og planter, det er områder for utmarkshøsting, utmarksbeite og friluftsliv.
I store deler av Norge blir reindrifta ofra for vindkrafta. De vindkraftanlegga som allerede er bygd i reinbeitedistrikter har ført til store vansker for drifta, og med de utbygginger som er i gang og planlagt vil mange reinreindriftssamer måtte gi opp. Et reinbeitedistrikt kan samtidig bli utsatt for vindkraft- og gruveutbygging, uten at den samla effekten blir vurdert. Det betyr et stort tap for både miljøvennlig kjøttproduksjon og for samisk kultur og språk. Det vil fjerne trygge arbeidsplasser og gi sosiale problemer og tapte inntekter til kommunene i innlandet. Det hevdes at vindkraft gir arbeidsplasser, men snakkes ikke om arbeidsplassene som går tapt.
Dersom målet er å skaffe tilstrekkelig kraft til Norge, er videre vindkraftutbygging unødvendig. Det vil være tilstrekkelig med energisparing og opprustning av vannkraftanlegg. Norge kan uansett ikke oppfylle verdens energibehov sjøl om vi skulle plassere vindindustrianlegg tett i tett over hele landet.
Verken vindkraft eller gruver er miljø- eller klimatiltak. De gir derimot store miljøskader både gjennom de direkte inngrepa, gjennom utvinning av de mineralene de forbruker og gjennom de store avfallsmengdene de produserer. Det dreier seg ikke om miljø og klima, men om at norske og internasjonale investorer har funnet en ny kilde til profitt. Det skal vi ikke ofre verken natur eller kultur for.
Svein Lund
leder, Naturvernforbundet i Ávjovárri
Okta fitnodagain mii áŋgiruššá stuorrát Finnmárkkus lea Suoma oljofitnodat St1, mii áigu hukset Norgga nubbin stuorámus duohtatkeahtes eatnamiidda lagabui 300 bieggafápmorusttega. Juoidá mii fertet oaffaruššat dálkkádagaid nuppástuvvamiid eastadeami dihte, lohká St1 Norgga ođasmuvvi energiija direktevra. Diekkár gáibádusaid oažžut mii direktevrrain ja investerejeddjiin geat leat guhkkin eret dain guovlluin gos luondduduohtadeamit galget čađahuvvot, ja geat ieža eai oaffaruša maidege, muhto baicca dinejit bures "dálkkádatdoaimmain". Ii oktage oaffaruša mieleavttus maidege. Muhto lea juoga maid šaddat oaffaruššat ja muhtumat mat šaddet gillát. Namalassii dat mii mis vel lea duohtatkeahtes luonddus. Lottiid eallinbáikkit, eallit, divrrit ja šattut, guohtunbáikkit ja olbmuid meahcástallanbáikkit.
Viiddis guovlluin Norggas vuoittahallá boazodoalu bieggafápmui. Bieggaturbiinnat mat juo leat huksejuvvon boazodoalloguovlluide, leat dagahan stuora váttisvuođaid boazodollui. Ja go leat vel plánen hukset ollu eará diekkár doaimmaid, de dáidet máŋga boazodoalli šaddat heaitit. Boazodoalloguvlui huksejit biegga-ja ruvkedoaimmaid almmá árvvoštala makkár váikkuhusat dain leat oktiibuot. Dat lea stuora táhpa sihke birasseasti biergobuvttadeapmái ja sámi kultuvrii ja gillii. Dat jávkada sihkkaris bargosajiid ja buktá sosiála váttisvuođaid ja unnit dietnasiid siseatnan suohkaniidda. Čuoččuhuvvo ahte bieggafápmu buktá bargosajiid, muhto eai namut daid bargosajiid maid massit. Jus ulbmilin lea háhkan doarvái el-fámu Norgii, de ii leat dárbu šat hukset eanet bieggafámu. Lea doarvái seastit energiija ja ođasmahttet čáhcefápmorusttegiid. Ii Norgga aŋkke sáhte deavdit máilmmi energiijadárbbu vaikko ceggešeimmet bieggaturbiinnaid bálddalaga miehtá riika.
Eai bieggaturbiinnat eai ge ruvkket leat ávkkálaš biras- dahje dálkkádatdoaimmat. Daid čuvvot baicca stuora birasbillisteamit sihke njuolggo luonddubillisteamit, minerálaid roggamiin maid geavahit ja vel go šaddet stuora nuoskkideamit ja bázahusat. Ii leat sáhka birrasis ja dálkkádagain, muhto das ahte norgga ja internašuvnnalaš ruhtafámut leat fuobmán ođđa dinenlági. Dasa eat galgga oaffaruššat luonddu eat ge kultuvrra.
Svein Lund
jođiheaddji, Ávjovári luonddugáhttenlihttu
(Sámas: Elle Márjá Vars)
Til startsida